Om mig

Foto af Mirelle: Munkebo Havn, august 17, 2020

MIN HISTORIE

Jeg arbejder som terapeut fordi jeg synes at personlig udvikling er det mest spændende i livet. Det at hjælpe andre mennesker med at skabe positiv forandring i deres liv, og se dem udvikle sig og heale på et dybt plan, er utrolig givende og det glæder mig hver dag.

Jeg har selv haft et liv fyldt med udfordringer helt fra barndommen, og med ADHD oven i, samt det at være super sensitiv, så har jeg om nogen selv haft brug for terapi og personlig udvikling for at klarer mig igennem.

Da min forlovede døde af et hjertestop, meget pludseligt i 2012, vendte det op og ned på alt.
Jeg måtte finde mig selv, og det tog lang tid. Samtidig åbnede der sig pludselig en ny verden for mig, da jeg opdagede at jeg var clairvoyant.

Min interesse for det spirituelle tog fart og jeg uddannede mig bl.a. til Reiki Healer, Metasundheds Terapeut og Acces Bars behandler.

Jeg mærkede at jeg kunne noget med energier og jeg fik øjnene op for at vi mennesker er så meget mere end det vi er blevet fortalt om i skolen.

Jeg opdagede et helt univers som ingen havde fortalt mig om før, og jeg fik øje på at det var hér nøglen til mit velvære lå.

Hver gang jeg arbejde med mig selv fik jeg det bedre og bedre, og det var fantastisk i sig selv. Dog opdagede jeg at lige meget hvor mange uddannelser og kurser jeg tog, så var der alligevel én fjende i mit liv som aldrig helt forsvandt – og det var stemmen i mit hoved. Det uendelige tankemylder som altid maste sig på.

En aften da jeg lå i min seng og ikke kunne sove, der blev jeg så sur at jeg tænke: “Nu giver jeg ikke op, før jeg finder ud af hvordan der bliver stille der inde!”
Jeg observerede mig selv gennemtrængende intenst – og det lykkedes!
Jeg opdagede simpelthen hvordan jeg kunne finde fuldstændig stilhed i mine tanker.
Det varede imidlertid kun få sekunder – men jeg gjorde det! Det var det fedeste øjeblik ever, og det gav mig mod på at gøre det igen og igen.

Jeg indså at det var noget jeg kunne blive bedre og bedre til, og pludselig gik det op for mig, hvor enorm en indflydelse vores tanker har på vores handlinger, følelser, liv og velvære.

Derfor har jeg dedikeret et fokus på tankestilhed igennem alle de terapiformer jeg tilbyder dig.

Jeg indså at stilhed i tankerne er super vigtigt fordi det giver mere klarhed i alt hvad der kommer lige bagefter. Stilhed i tankerne er som at viske tavlen ren.

Forestil dig at du skulle male et billede, men det lærred du skulle male på havde allerede et billede i forvejen. Så ville det være sværere at fokusere på det nye billede du gerne ville skabe.

Dét at jeg en gang i mellem kan sætte mit tankemylder på pause, og kontrollere nogle af mine tanker og følelser, har givet mig den største positive forandring i mit liv.

Jeg har lært at være sådan rigtig tilstede i nuet. Se det jeg ser. Høre det jeg høre. Jeg kan observere og opleve verdens skønne øjeblikke uden konstant at være et andet sted inde i mine tanker. Det er virkelig en stor gave.

Og det er derfor at Tankestilhed er overskriften på det jeg gerne vil give videre til dig.

CV

2025
Grundkursus i Transbiologisk Traumeterapi, Skolen for Traumeforløsnende Psykoterapi.

2024
Kursus i Coaching og konflikhåndtering på UCL Erhvervsakademi og Proffesionshøjskole, Odense.

2021
Uddannelse som METAsundhedsterapeut,
(også kaldet psykosomatisk traumeterapeut) på Skolen for Traumeforløsnende Psykoterapi.

2020
Grundkursus i terapeutisk tapping. TFT og EFT på Institut for psykosomatik og følelsesforløsning.

2016
Reiki Healer Uddannelse. Second degree of the Usui System of Reiki, hos Hanne Fritzbøger.

2015
Reiki Healer Uddannelse. First degree of the Usui System of Reiki, hos Hanne Fritzbøger.

2015
Kursus i Access Bars. Access Conciousness,
hos Zanne Fallesen.